Match dine tekniske færdigheder til Grønne og Blå MTB spor

singletrackerdanmarkskort
[et_pb_section bb_built=”1″ admin_label=”section”][et_pb_row admin_label=”row” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” background_size=”initial”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.0.51″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Når du åbner Singletracker app´en, bliver du mødt af et Danmarks kort fyldt med grønne, blå, røde, sorte og orange kruseduller. Alle disse farver og streger repræsentere officielle danske MTB spor og deres sværhedsgrader.

Ligesom på ski så markeres sværhedsgraderne på et MTB spor. Som på ski er det vigtigt, at forstå hvad farverne betyder, så man kan få en sjov og sikker tur der passer til ens niveau og ønsker.

De forskellige sporgradueringer har i en årrække, været lidt luftige og ikke helt ensartet rundt i landet. Det er ikke helt det samme om et spor er rødt eller sort fra sted til sted, og det kan give farlige situationer på cyklen.

Derfor har On-Trail projektet, der er et samarbejde mellem DCU, DGI og Naturstyrelsen, til formål at bedømme og skilte alle danske MTB spor, så du ved præcis hvad der venter dig når du kører ud på et spor. Singletracker leverer spor-data til dette kæmpe projekt, så hvad du ser i app’en, er hvad det officielle MTB danmark arbejder ud fra.

Men hvad betyder farverne og hvordan kommer du godt i gang på cyklen? Hvilke tekniske færdigheder er gode, at kunne i forhold til sværhedsgraderne af sporene? Det kigger jeg på i denne mini-serie, hvor jeg lægger ud med fokus på de grønne og blå spor, og teknikkerne du gerne skal have i værktøjskassen for at mestre dem. Næste artikel handler om de røde og sorte spor.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.0.51″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Sporene

De grønne og blå spor er de mest almindelige spor i Danmark og det er der en god grund til. Det er de grønne og de blå sværhedsgrader, der passer til det største udsnit af danske MTBere.

Alle kan have det sjovt på denne type spor. Fra begynderen der nyder, at komme ud i naturen til den erfarne rytter, der bruger det simple sporforløb til, at udfordre sig selv med nye linjer og nye teknikker på turen. Alle kan lave deres egen underholdning på et grønt eller blåt spor.

Når sporet er grønt

Et grønt spor vil som udgangspunkt kunne køres af alle på en mountainbike. Du vil primært køre på grusveje og bredde grus-stier, der er relativt flade, måske med moderate stigninger. Du behøver derfor ikke, at have de vilde færdigheder, for at få en god tur i skoven på et grønt spor. Det eneste du behøver er en cykel med lidt bredde på dækkene og et smil på læben 😉

Det er her på de grønne spor vi alle er startet, og her de helt grundlæggende teknikker bedst kommer på plads.

Når sporet er blåt

Et blåt spor er til rytteren med grundlæggende færdigheder, der er klar på at køre på et lidt mere udfordrende spor end et grønt. Blå spor er oftest bestående af grusveje og singletracks med moderate stigninger, som kan omfatte kortere sektioner af stejle passager, om det er op eller ned ad.

Du skal have en rimelig grundlæggende forståelse af MTB kørsel og en værktøjskasse med lidt tekniske færdigheder i, for at takle de blå spor på en sikker og sjov måde.

De blå spor kan i min optik, være nogle af de fedeste spor, da de sagtens kan være udfordrende og sjove, selv for den erfarne rytter, hvis man er lidt kreativ. Godt “flow” er det mange er efter og det kan et godt lagt blåt spor sagtens byde på i massevis.

Se sporgradueringerne og læs kort hvad du kan forvente de gradueringerne her:

[/et_pb_text][et_pb_image admin_label=”Image” _builder_version=”3.0.51″ src=”https://blog.singletracker.dk/wp-content/uploads/2018/04/Skærmbillede-2018-04-12-kl.-10.42.44.png” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” sticky=”off” align=”center” always_center_on_mobile=”on” border_style=”solid” force_fullwidth=”off” max_width=”600px” /][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.0.51″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Færdighederne til grønne og blå spor

De grundlæggende færdigheder, der skal læres for at være sikker på de mest almindelige spor i Danmark omfatter; “balance”, “mekanisk betjening” og “sporforståelse”. Disse færdigheder skaber et godt fundament for, at kunne takle forskellige udfordringer på sporet, sjovt og sikkert. Desuden er de grundlæggende færdigheder fundamentet for videre udvikling på din cykel. Det nytter ikke at “snyde” fra starten, så kommer du til at mangle byggesten til mere avancerede teknikker senere hen.

Balance

Balance kan inddeles i to forskellige former for balance. Der er den langsomme og den mere dynamiske/hurtige balance. Den langsomme balance vil være den du skal bruge, når du kører meget langsomt på din cykel. Her kan det, at kunne holde stille med begge fødder på pedalerne i 3-5 sekunder være en god øvelse at arbejde med. Den tekniske betegnelse for denne øvelse er “Trackstand“. Denne teknik vil hjælpe dig på langsomme sektioner af sporet både op og ned, men også på kørsel over sten og rødder. Du vil altså få mere selvtillid på cyklen ved, at være god til trackstands.

Den mere dynamiske balance, er den du bruger når du ruller med fart på ud af sporet. Her bevæger du dig altså mere på cyklen og kan bevæge dig fra yderposition til yderposition. Det er også inden for denne balance type vi befinder os i “Grundpositionen.

Dette er en position du oftest vil indtage, når sporet bliver ujævnt og du har brug for, at bruge dine arme og ben som naturlig affjedring. Som udgangspunkt er det en god idé, at bruge denne position aktivt ude på sporet, da du er i mere kontrol og kan arbejde med cyklen bedre, end hvis du sidder på din saddel. Fokus i denne position er, at have “lette hænder og tunge fødder” samt, at din navle er placeret over krankboksen på din cykel. Du kan mærke om du står rigtigt hvis du har et meget let greb om styret så du nærmest kan holde fast med en finger eller tre. Din vægt er dermed størst i pedalerne og det bevirker hele din krop er i balance. Her er du klar til, at bevæge dig rundt på cyklen og absorbere sporet ujævnheder og komme sjovt og sikkert tekniske sektioner.

Grundpositionen vil skifte alt efter om sporets forløb er fladt, opad eller nedad. Når det går ned skal kroppen tilbage på cyklen, når det går op skal du læne dig mere frem. Man sidder sjældent stille i samme position når der køres MTB, det handler om, at lære at bevæge krop og balancepunkt så det passer med sporets forløb. Dette er modsat landevejscykling, hvor fokus mere er på at finde en optimal position på cyklen og så blive der.

[/et_pb_text][et_pb_image admin_label=”Image” _builder_version=”3.0.51″ src=”https://blog.singletracker.dk/wp-content/uploads/2018/04/womens-mountain-bikes-14193549.jpg” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” sticky=”off” align=”center” always_center_on_mobile=”on” border_style=”solid” force_fullwidth=”off” max_width=”600px” /][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.0.51″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Mekanisk betjening

Den mekaniske betjening kommer ind i billedet, når du skal bremse og skifte gear. Når du har styr på din langsomme og dynamiske balance og ruller ned af sporet, skal du højst sandsynligt bremse eller skifte gear på et tidspunkt.

Dette vil vi gerne gøre så effektivt og sikkert som muligt. Først og fremmest for din egen sikkerheds skyld og for din “flow-følelse” på sporet, men også for sporets skyld. Hvis du kun bruger bagbremsen og derfor måske laver lange bremsespor, så vil det slide meget på det ellers dejlige anlagte spor. Det laver et såkaldt “vaskebræt“, du nogen gange ser på passager, hvor der skal bremses hårdt ned. Det er skidt for sporet og det er derfor ikke velset at man bulder afsted og blokerer bagbremsen hele tiden, lær istedet at bremse korrekt. Det vil sige at bremse maksimalt uden at hjulene blokeres.

For at bremse effektivt skal du lære at bruge forbremsen, kombineret med bagbremsen. Du kan øve dette på almindelig vej, prøv at bevæg dig lidt frem og tilbage på cyklen mens du bremser, for at mærke forskellen og bliv ved til du er komfortabel med en hård kontant opbremsning hvor begge hjul er med til at stoppe dig. Du kan med fordel også kun lege med forbremsen for at få en god føling med denne. Omkring 70% af bremsekraften ligger i forbremsen, derfor er det en god idé, at blive gode venner med den.

Det anden del af den mekaniske betjening er gearene. Dette punkt hænger også sammen med det næste punkt om sporforståelse.

At vælge det rigtige gear efter en given forhindring på sporet, betyder også noget for flow følelsen på sporet. Her er det vigtigt, at lære at aflæse sporets forløb, så du ikke er i et alt for hårdt gear på en stejl opkørsel. Det er ofte bedre, at være i et lidt for lavt gear end lidt for højt, i hvert fald indtil det sidder på rygraden og du kan aflæse sporet og tilpasse dine gear derefter.

Kører du på en cykel med flere tandhjul foran så vær bevidst om ikke at bruge “yderstillingerne” hvor kæden krydser mest fra for til bag. Tænk på det som “de forbudte gear” 🙂 Husk også altid at lette dit tråd en smule når du skifter gear, så kæden og tandhjul ikke knækker. Det gælder specielt op af bakke, hvor du nemt kan høre og mærke hvor stor forskel, der er på at skifte gear med et let eller tungt tråd.

Sporforståelse

Sporforståelsen og det at kunne aflæse og scanne sporet langt frem, er noget man som rytter altid kan blive bedre til. Det er et helt grundlæggende værktøj og det giver køreglæde, sikkerhed, overskud, sjov og fart. Det handler grundlæggende om, at kigge frem på hvad der kommer forude, istedet for at kigge ned på det du kører på nu. Forbered dig og cyklen på hvad der sker næst, mere end på hvad der allerede er under dit forhjul.

Tænk på du skal bruge dit syn som en lommelygte, der hele tiden lyser bredt frem og dermed skaber et billede af hvad der er på vej imod dig. Det gælder nemlig at det øjet ser på, det kører man hen imod. Kigger du på en rod eller en sten du helst ikke vil ramme, så trækker din krop automatisk i trådene, så det er lige præcis hvad der sker.

Det gælder for nybegyndere og det gælder for veteraner.  Du skal derfor lære at se lidt længere frem, se hele sporet og kigge i den retning du gerne vil køre. Ikke lade øjet stoppe på den sten eller rod der er fristende at blive helt opfanget af.

Når du kører næste gang, så prøv bevidst at tænke på dette og scanne frem, så vil du mærke en forskel med det samme.

[/et_pb_text][et_pb_image admin_label=”Image” _builder_version=”3.0.51″ src=”https://blog.singletracker.dk/wp-content/uploads/2018/02/blogbackcc.jpg” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” sticky=”off” align=”left” always_center_on_mobile=”on” border_style=”solid” force_fullwidth=”off” /][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.0.51″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
For at få den bedst mulige tur i skoven,  så er lidt selv-indsigt omkring dine tekniske færdigheder vigtigt. “Fun-factoren” er ikke så høj, når du kører noget du ikke er klar til. Derfor er det en god idé at køre inden for din komfort zone og arbejde med de tekniske færdigheder der. Dette gør også du nemmere kan lære de  mere avancerede teknikker, når du har styr på det basale.

Du skal kunne køre de grønne og blå spor med overskud og lethed, inden du begiver dig ud på de røde eller sorte spor. Ved at lære de grundlæggende færdigheder, gør du det også nemmere for dig selv, at tilegne dig de færdigheder de røde og sorte spor ligger op til.

Følg med næste gang, hvor jeg vil skrive om de røde og sorte spor og hvilke teknikker, der er brugbare for at få en god og succesfuld tur i skoven.

Hop ind på Singletracker appen og se hvilke spor der er i nærheden af dig. Du vil både kunne se på kortet, hvilket graduering sporet har og i højre side af sporlisten under kortet, markeret med en farve.

Nedenfor er et eksempel på området i og omkring Silkeborg. Ellers kom ud på cyklen og hav det sjovt!

[/et_pb_text][et_pb_image admin_label=”Image” _builder_version=”3.0.51″ src=”https://blog.singletracker.dk/wp-content/uploads/2018/04/sdfsdfsdfsdfsdf.jpg” show_in_lightbox=”off” url_new_window=”off” use_overlay=”off” sticky=”off” align=”center” always_center_on_mobile=”on” border_style=”solid” force_fullwidth=”off” max_width=”600px” /][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Leave a Reply