Nye funktionaliteter i sporbeskrivelserne

Vi har lavet en helt ny struktur på, hvordan der vises spor i Mountainbike United. Det betyder, at brugerne får bedre overblik over sporområdet og de enkelte spor. Læs mere nedenstående – og husk at opdatere beskrivelserne af jeres spor i appen!

Trail area
I Trail area giver I brugerne alle de generelle beskrivelser af området – det er blandt andet praktisk for dem, der ikke er lokale, men besøger jeres spor.

Her finder I også de nye funktioner ”Kalender” og ”Aktiviteter”, hvor brugerne kan informeres direkte om alt lige fra sporets beskaffenhed til spordage og løb. Det vil sige, at I fremadrettet kan kommunikere direkte til brugerne af sporet i appen, hvis fx sporet er lukket på grund af regn, eller hvis I vil invitere til spordag. Brugerne kan opfordres til at skrive en Trail Note, der kan være ris, ros  eller en oplysning et væltet træ eller blot en beskrivelse og et billede fra en god tur på sporet.

Et trail area indeholder mindst ét spor, men kan indeholde alle sporforløb, der ligger geografisk i samme område og deler det samme trailhead og trailcenter.

Sidst, men absolut ikke mindst, er det her, I slår donationsfunktionaliteten til, så brugerne kan donere direkte til jeres spor via MobilePay som tak for en fed dag og et godt stykke arbejde!

Trail
Under ”Trail” har I mulighed for at beskrive de enkelte sporforløb i området som fx ”Familieruten”, ”Rød rute”, ”Downhill-ruten”, ”Teknikbanen”, og hvad I ellers gemmer af lækre sager inde i jeres skov.

Under Trail bliver det enkelte spor ligeledes beskrevet med kort, billeder og statistikker. Derudover er der her en graduering fra OnTrail og brugernes ratings af sporet.

Husk at opdatere
Husk at få opdateret jeres spor med de nye beskrivelser. Hos Mountainbike United håber vi, at I får glæde af de nye funktioner i kalenderen og opslagstavlen – og at tilkoblingen af MobilePay kan gøre det nemmere for brugerne at donere for at støtte jeres store arbejde med at bygge og vedligeholde de fede spor, som alle i sporten har glæde af.

Leave a Reply